#1
OBK tur til Vorgod Å
Skrevet af John Glerup Møller d. 3. maj 2019 23:11
OBK til Vorgod å
.
Som annonceret i Aktivitetskalenderen, skal vi på tirsdag d. 07. Maj prøve at se, om laksene er gået op i Vorgod å. Vi mødes ved Sønder Mølles P-plads kl. 8, hvor vi kan fordele os i et passende antal køretøjer og køre ned til Vorgod å. Mødested ved Vorgod å er P-pladsen ved Gåsdalvej - man kommer fra Troldhede, kører ud ad Gåsdalvej, over Gåsdal bro (Vorgod å) og så ligger P-pladsen til venstre. Se evt. kortet Fiskevande - Vorgod å.
Når man så er ankommet, kan man jo aftale, hvornår man holder middagspause m.m.
Inden man fisker i Vorgod å, skal man online købe et laksekontingent her http://skjernaasam.dk/ Det skal medbringes på ved åen, koster 150 kr. og gælder for et år. På samme side kan man finde reglerne for fiskeri i åen og se, hvor mange laks der er fanget. Reglerne findes desuden på VSF hjemmeside den 24/3 under nyheder. Læs reglerne i god tid, da der er en del der skal klares hjemmefra.
Naturen er skøn på vores stykke af Vorgod å, og de fleste steder kan man komme omkring i støvler eller skridtstøvler. Lav en termokande kaffe, en god madpakke og hvad I nu kan finde på. Man skal regne med, at turen tager det meste af en dag. Turen derned tager godt en time.
HUSK laksekontingent !!!!!!
For at undgå manglende overblik over interessen, udbedes tilmelding til turen her på forum.
Turen bliver aflyst hvis under 2 personer melder sig.
Vi ses ved åen.
Erik, Søren og John
Svar "OBK tur til Vorgod Å"
Forum
Forummet er for alle og giver medlemmerne mulighed for aktivt at præge foreningen.
Hold en god tone og en saglig debat.
Opret forumtråd