Bådene på Viborg-søerne

Viborg Lystfiskerforening har to både i søerne. De ligger fortøjet i Nørresø ved Viborg Bådelaug. Man parkerer på den runde P-plads på Sct Kjelds gade - ikke nede ved bådene eller på bådelaugets areal.

Bådene ligger på plads 42 og 43 og har navnene Vibfisk 3 og Vibfisk 1.



Bådene har påhængsmotor.

Motorerne kører på almindelig benzin UDEN OLIE. Brug frisk bennzin, ikke noget gammelt, som du har haft stående i redskabsskuret fra sidste år, gerne 100 0kt. og allerhelst Aspen benzin, som man bruger til havemaskiner. Men stadig UDEN OLIE. og transporteret i en helt ren dunk. 

Der er ikke redningsveste - dem skal du selv have med, og det er et lovkrav, at du har veste med. Brug af bådene sker helt på medlemmernes ansvar og uden ansvar for foreningen. Ved brug af bådene skal der altid være mindst en person på over 18 år med ombord.

Tag gummistøvler med. Det må forventes, at bådene skal øses før brug.

Bådene er låst med kodelås. Koden meddeles pr. mail til alle medlemmer, når den skiftes. Mangler du koden, så skriv en mail til formand@vibfisk.dk eller peter@vibfisk.dk 

Gode råd om brug af motorerne og om korrekt fortøjning finder du under næste punkt her på hjemmesiden.


Bådene kan bookes for de timer, du har brug for dem. De bookes på bookingportalen nedenfor


Der er godt med gedder og aborrer og en del sandart i Viborg-søerne, og der fanges nogle enkelte ål.

Der er ingen særlige fredningsregler i søerne. De landsdækkende regler er gældende, herunder at man skal have det statslige fisketegn, hvis man er i den aldersgruppe.

Efter fisketuren må du gerne lægge din fangst ind på foreningens fangstrapport.

Husk at vippe motoren op af vandet, når du er fædig med turen - ellers flytter muslingerne ind i kølesystemet.

Men det er ikke noget krav, at du fisker!. Bådene kan fint bruges til en frisk tur på søen med familien.



© 2024 Viborg Lystfiskerforening
Log ind som administrator