#1

Broer m.v. 2019. 2. udgave

Skrevet af John Glerup Møller d. 23. april 2019 09:17

Jeg prøver lige en ekstra gang.

Kære OBKere.
Nu hvor foråret er kommet og vandstanden faldet er det tiden hvor vi forsøger at hjælpe foreningen med vedligeholdelse og fornyelse af adgangsforholdene ved vore åer.

Torsdag den 2. maj efter stormødet på møllen går det løs.

Efter at vi i 2018 koncentrerede os om bygning af shelter ved Bjerregrav, er der i år opgaver ved alle vore åer. De største opgaver er ved Simested og Skals å, derfor foreslår jeg at vi løser opgaverne der først, for derefter afhængig af hvor mange hænder vi har til rådighed, at løse andre opgaver.
Det vi ikke når kan vi enten beslutte at lave en senere dag, eller jeg finder hjælp uden for pensionisternes rækker. Alternativt at udsætte det sidste

Ved Skals Å er det primært adgangsforholdene nedstrøms shelteret, samt en fiskeplatform udenfor bålpladsen, der skal klares.

Ved Simested Å er der nogle skilteopgaver. Desuden er der renset flere grøfter ved Kvægbroen, hvilket giver behov for renovering og nyetablering af broer.Nedstrøms broen har vi stadig opgaven med at stabiliser den lange sump, som vi havde tiltænkt Steffen at klare. Steffen har nu kørt de 2 broer ned til broen.Nu skal vi have dem bukseret ned til pladsen samt fastgjort dem. Endelig mangler der 10 - 15 stokke i området op- og nedstrøms kvægbroen.

Til dagen laver jeg beskrivelser til opgaverne grupperet til hold på 2, 3 eller 4 personer, ud fra dette bliver der mulighed for at deltage hvor man har mest lyst p.g.a. stedet eller p.g.a. opgaven. Der vil være opgaver uanset den enkeltes evner og styrker.
Broer, stokke, lægter m.v. vi skal bruge vil være kørt ud på forhånd.

Hjemmefra skal i have:
Gummistøvler eller skridtstøvler
Arbejdshandsker
Grim jakke.
1 - 2 skævbidere pr. hold.
1 - 2 hamre pr. hold.
1 fuchschwans pr. hold.
1 skruemaskine pr. hold.
1 - 2 koben i alt.
1 mukkert eller lignende stor hammer. pr. hold.
Samt endelig en god madpakke. Drikkevarer leverer foreningen.
Tilmelding her på forum eller ved mødet på møllen torsdag den. 25. maj.
Alternativ kan mail eller telefon til mig bruges.
John telefon 23318478.

#2

John Glerup Møller

25. april 2019 19:36

Ved dagens OBK møde, meldte 10 mand sig med arbejdskraft til aktionen næste torsdag.
Tak for det.
Vi kan stadig bruge flere hænder, så meld dig frisk her på forum, hvis du har mulighed for at hjælpe.
Vi ses John.

Svar "Broer m.v. 2019. 2. udgave"


Billeder
Sikkerhed

Hvad er forkortelsen for Viborg Lystfiskerforening

Forum

Forummet er for alle og giver medlemmerne mulighed for aktivt at præge foreningen.

Hold en god tone og en saglig debat. 


Opret forumtråd
© 2024 Viborg Lystfiskerforening
Log ind som administrator