#1

Torsdagens OBK-møde på Møllen

Skrevet af Paul Hollesen d. 21. marts 2019 16:57

Kære fiskevenner.

Vi var 23 mand til dagens møde på Møllen. Der var igen små glas på bordet - Jørn Madsen har igen rundet år. Tillykke til Jørn. Pralerunden er en tradition, og desværre er er beretningerne et samme. Ingen fisk på land. Mange har været ude med snøren - 9 mand i i går i Mariager Fjord. Fortvivl ikke ! Vi begynder snart at fange fisk. Vi havde inviteret en gæst - Per Balle. Han holdt en fin introduktion om fiskeri efter ørred / laks i Irland. Han har mange års erfaring i at fiske på den smukke Ø og gav mange eksempler lokaliteter, fiskemetoder og ikke mindst priser !. Det lød spændende og var ikke overraskende dyrt ( der kommer altid ekstra- / uforudsete udgifter ). Der var stor interesse, så det er spændende om nogen udviser lyst til arrangere en OBK-tur til Irland.
På næste torsdag skal vi have gjort krebsebrikkerne færdige. Svend har fremstillet jernringe, Thorkild fremfundet net mv. så nu skal det gøres ! På torsdag er det "sidste frist " for tilmelding til den årlige OBK-tur til Høkensås i uge 39. Vi er pt 10 tilmeldte (Anton, Svend, Thorkild, Asbjørn, Poul B., Niels, Egon, Chris, Freddy og Paul) og der er plads til flere. Der bindes fluer på tirsdag. Følg Forum for yderligere aktiviteter.

Paul

#2

Vagn Boe

21. marts 2019 18:45

Dejligt med lidt input udefra og det lyder vildt spændende, så mon ikke der vil være et par stykker, som kunne tænke sig sådan en tur, til næste forår.

Svar "Torsdagens OBK-møde på Møllen"


Billeder
Sikkerhed

Hvad er forkortelsen for Viborg Lystfiskerforening

Forum

Forummet er for alle og giver medlemmerne mulighed for aktivt at præge foreningen.

Hold en god tone og en saglig debat. 


Opret forumtråd
© 2024 Viborg Lystfiskerforening
Log ind som administrator