#1
Dagens OBK-møde på Møllen.
Skrevet af Paul Hollesen d. 21. februar 2019 14:03
Kære fiskevenner.
Vi var 26 mand til dagens møde. Som altid rigtigt hyggeligt. Pralerunden rummede lidt mere end vanligt. Jørgen og Peder har været på Djursland på en hyggelig tur men uden fisk (ikke usædvanligt). Jørgen på Fyn uden fisk. Helge har fanget en havørred på næsten 2 kg. i Mariager Fjord. Kaj og Paul har været i p&t. Paul fangede 2 flotte ørreder på hver små 2 kg. og Kaj hjembragte en fisk på ca samme størrelse ( den var lidt død i det ! ). Følg med på Forum om hvornår der i marts bliver kysttur. Afhænger af vind, vandstand, måne mv. Kurt meddelte, at dagens møde var hans sidste OBK-møde. Som konsekvens af afslag på ansøgning af passivt medlemskab forlader han VSF. Tak til Kurt for hans indsats for OBK gennem årene. Kurt var, sammen med Peder T., ansvarshavende for havture. Vi skal vælge en ny på næste stormøde. Egon Langgaard og Jørgen fortsatte deres instruktion om fremstilling af blink. Sidste uge blev der støbt og i dag skulle der males. Resultatet blev rigtigt flot. Vi må se om der interesse for at danne en lille gruppe som vil fremstille egne blink. Krebsebrikker: En gang havde vi mange krebsebrikker, nu har vi kun ca 10. Skulle nogen have lånt med hjem bedes de venligst bringe dem tilbage så vi kan få overblik over vores beholdning og om hvor mange vi skal fremstille for at nå op på 20. Nye skal fremstilles i næste måned inden vi for alvor begynder at fiske. Vi ses på torsdag, og husk Premieren fredag d. 1. marts. Se forum.
Paul
#2
Jørgen Buch
21. februar 2019 21:43
Det er ikke helt sikkert, at krebsebrikkerne er forsvundet.
Jeg har selv 12-13 stykker, som jeg altid medbringer til den store krebseaften hos Verner.
Jeg tror egentlig ikke, foreningen har haft mere end 12-14 stykker, men måske tager jeg fejl, og under alle omstændigheder vil det være en god ide at lave nogle flere.
Her er et par fotos fra dagens maling af blink.
Svar "Dagens OBK-møde på Møllen."
Forum
Forummet er for alle og giver medlemmerne mulighed for aktivt at præge foreningen.
Hold en god tone og en saglig debat.
Opret forumtråd