#1

Torsdagens OBK-møde og lidt om fremtiden !

Skrevet af Paul Hollesewn d. 7. april 2017 09:43

Kære fiskevenner.
Vi var 24 mand til mødet og som altid i god stemning. Vi fik en "skarp" til kaffen, Jim har fødselsdag. Efter pralerunden løftedes sløret for en mulighed for det som mange medlemmer af VSF har ønsket sig gennem årene. Et shelter ved åen. Gennem 2 fonde, Friluftsrådet og Velux Fonden, er der mulighed for at søge økonomisk støtte. Fondene uddeler penge med det formål at fastholde ældre medlemmer af "friluftsforeningerne" og dermed sikre dem del i socialt samvær, få frisk luft og være aktive. Det er således OBK som skal søge om midlerne, naturligvis i tæt samarbejde med Bestyrelsen for VSF. Det er tanken at shelteren skal opsættes ved Skals å ved højspændingsmasterne, hvor en lodsejer er positiv over forslaget. Hvis ansøgningen bliver imødekommet skal vi selv opstille shelteren ( kommer i samlesæt ) , hvilket er en grundtanke for Fondene. Der er samtidigt det krav, at den må benyttes af alle der færdes i naturen, og således ikke kun af medlemmer af VSF. På mødet var der stor opbakning til, faktisk alle, forslaget. Der skal søges inden 1. juni. Der kom desuden et forslag om, at vi tager på fisketur til Mariager Fjord med overnatning. Vi kan leje en spejderhytte med soveplads til 42, rimeligt tæt ved fjorden, ved Kielstrup. Det kan give muliglighed for en masse fiskeri incl. morgen og aften samt socialt samvær med gril og.l. 15 af de fremmødte tilkendegav, at det vil de gerne, men først til september. Det gør vi så ! Næste torsdagsmøde er torsdag d. 20. april, hvor der bl.a. skal bindes en flue ved navn: Rusti Rat. Husk fisketur til Gudenå på tirsdag. Vi mødes ved Møllen kl. 10. God påske til alle.
Paul

Svar "Torsdagens OBK-møde og lidt om fremtiden !"


Billeder
Sikkerhed

Hvad er forkortelsen for Viborg Lystfiskerforening

Forum

Forummet er for alle og giver medlemmerne mulighed for aktivt at præge foreningen.

Hold en god tone og en saglig debat. 


Opret forumtråd
© 2024 Viborg Lystfiskerforening
Log ind som administrator