#1
Der er sild ved Virksund
Skrevet af Jørgen Buch d. 8. april 2016 14:28
Så er der sild ved Virksund. Dem ude i vandet er lidt vanskelige ind imellem, men jeg blev idag fire gange fanget af en sød pige i 30'erne. Jeg foreslog hende, at vi skulle flytte sammen, når vi nu var så gode til sammen at udrede problemer. Det fik jeg ikke noget klart svar på, hvilket jeg er taknemmelig for.
Men sild er der som nævnt. Ikke særlig mange idag, men nogle dage er der rigtig mange, og de er store og flotte. Jeg har gemt et par stykker til rygning og så iøvrigt idag lavet krondildbagte sild efter Nikolai Kirks opskrift og stegte sild i eddike after en gammel familieopskrift.
Hvis du skal derud, så find dit bedste kystgrej frem. Det er en stor fordel at kunne kaste langt.
Formanden
#2
Ole Peder Toppenberg
8. april 2016 16:02
Har været på Tangen ved Virksund mandag den 4. april. Startede tidligt ved 6 tiden, af dårlig erfaring fra tidligere år. Skulder til skulder fiskeri med sammenflettede liner er ikke lige til mit temperament. Desværre var der næsten ingen sild før ved 8 tiden hvor der næsten samtidig kom et større "ryk ind " på den såkaldte gode strækning. Hvis man kan kaste langt nok ud, var der bid næsten hver eneste gang og det var pæne store sild. Lidt "fight" blev der da ud det. Men især da jeg fik en medfisker 3 meter fra skulderen. På en i første omgang høflig henvendelse svarede han : VI SKAL JO VÆRE ALLE SAMMEN. Efter 3 gange sammenflettede liner ( 3 gange ca 5 - 7 min ) flyttede jeg lidt rød i hovedet til en nordligere plads hvor der næsten ingen sild vat at fange. Jeg fangede de sild jeg skulle have til egen og naboernes frysere. Kan efterfølgende konstatere, at jeg ikke er til det såkaldte "skulderfiskeri". Som jeg afsluttende udtrykte til min skulderkammerrat : Mod dumhed /stupiditet kæmper jo selv guderne forgæves. Afsluttende på fisketuren kom solen frem samt et par store fugle træk, så alt i alt blev det en god fiskedag.
Svar "Der er sild ved Virksund"
Forum
Forummet er for alle og giver medlemmerne mulighed for aktivt at præge foreningen.
Hold en god tone og en saglig debat.
Opret forumtråd