#1
Høgildstykket
Skrevet af Henning Pleth d. 5. marts 2025 16:01
Jeg har netop meldt mig ind i klubben, og glæder mig over at der stadig er mulighed for at fiske på Carlos stykke.
Sidst i 1960’erne og først i 1970’erne som ung knægt, boende i Kølvrå, var jeg næsten mere ved åen i Høgild end hjemme i Kølvrå.
De lange sommerdage- og nætter med fiskeri var vigtigere end skole og andre pligter. Vi var et par drenge, der elskede åen derude med dens mange sving, og den lille hytte var der også dengang. Margrethes hytte, som vi kaldte den. Man skulle hente en nøgle til hytten oppe på gården, og så måtte man gerne overnatte i den. Dengang var der mange flere lystfiskere, og hytten var tit optaget, så vi lå mest i et lille telt et stykke fra hytten.
Og nu i en alder af 71 glæder jeg mig til et gensyn.
Jeg kan se at Carlo har solgt gården, og at de nye ejere fortsætter med at leje stykket ud til VLF, men er der stadig en nøgle til hytten? Og hvordan forholder man sig, hvis man gerne vil bruge hytten?
Mvh
Henning Pleth
Medlem nr. 190313
Og nu skal jeg opleve det igen.
#2
Jørgen Buch
5. marts 2025 17:32
Hej Henning
Det var en dejlig beretning og velkommen som medlem.
Det gode er, at der stadig er lige skønt på "Karlos" og Margrethes stykker.
Det dårlige er, at vi ikke længere har adgang til Margrethes hytte, så du må nøjes med Karlos hytte, og der bliver du nok nødt til at slæbe en madras ud, hvis du vil sove behageligt. Bænkene er noget smalle.
Men døren er åben og der er ingen bookingordning, så muligheden er der.
(Hvis der er nogen, der vil af med en god skumgummimadras, kan vi lægge den ud i hytten)
#3
Henning Pleth
5. marts 2025 18:38
Mange tak for info.
Jeg troede at Carlos hytte var Margrethes hytte. Men hvorfor er der ikke adgang til Margrethes hytte, og hvem ejer hytten?
Jeg blander nok Carlo og Margrethe sammen.
Mvh
Henning Pleth
Svar "Høgildstykket"
Forum
Forummet er for alle og giver medlemmerne mulighed for aktivt at præge foreningen.
Hold en god tone og en saglig debat.
Opret forumtråd