#1
OBK mødet 29. august 2024
Skrevet af Jan Lind d. 29. august 2024 21:11
18 mand, vi har stadig ost fra Thise (efter Svend’s krondiamantbryllup),
og jeg havde medbragt lidt Aronia marmelade/syltetøj fra ny høst.
Fangstrapporter:
Buch har været ude og aktivere en af vore Nørresø-både, endte til sidst ovre ved Kærvænget, fangede aborre og ‘kamp’skaller (iflg Google er en kampskalle en almindelig gråskalle, men bare af en vis størrelse.
Toppenberg berettede fra Storåen, som på et tidspunkt var ved at sluge ham (næsten), men han havde altså fået en monsterfisk på krogen, som hele tiden gik dybt, så hvordan den så ud, står hen i det uvisse, for han mistede den efter godt 15 minutter, men på turen, som blev udført sammen med Buch, havde han da kontakt med 4 laks.
Agn: Kondomspinner.
Ole også Storåen, havørred 61 cm, genudsat.
Peter gik efter havbars, men det endte med 3 makreller.
Der rapporteres om MEGET vand i Karup, Simested og Skals åer.
Og så er der fiske konkurrence 7. september i Simested å. Se nærmere på hjemmesiden.
Put and take tur til Nørreris (ved Nr. Rind) på onsdag d. 4. september kl. 0900; af hensyn til pølseindkøb, så giv os lige et praj, om du kommer.
#2
Torben
29. august 2024 21:59
Jeg kommer
Svar "OBK mødet 29. august 2024"
Forum
Forummet er for alle og giver medlemmerne mulighed for aktivt at præge foreningen.
Hold en god tone og en saglig debat.
Opret forumtråd