#1

Dagens møde på Møllen

Skrevet af Paul Hollesen d. 1. september 2015 17:06

Kære fiskevenner.
Sommeren er forbi ( ifølge kalenderen ) og Asbjørn har fødselsdag. Vi sang fødselsdagssang, og Asbjørn havde lidt med til at smøre de rustne ganer. Det var det første ordinære møde efter sommeren. Vi var 25 - 27 mand, og det var som altid rigtigt hyggeligt. Mødet var måske lidt ustruktiveret, idet vores "førerhund" ( den hedder Kurt ) var bortrejst, hvilket jeg ikke var opmærksom på . Kaj og Egon kunne fortælle om deres lørdag hos PH-grej, hvor de sammen med Torben ( i vores flotte telt som Torben og jeg rejste fredag ) viste flaget og hvervede nye medlemmer. Peder T orienterede om vandplejeudvalgets arbejde - et lidt overset , men vigtigt arbejde i vores forening. Jørgen B. kunne fortælle, at der var sket hærværk på hytten ved Carlos eng. Jørgen har fuldt focus på sagen, og det ender nok med at vi OBKére rep. skaderne i forbindelse med en fisketur ! Pralerunden var som ofte før lidet overraskende. Dem der fisker mest er dem der fanger de fleste fisk. Igen - igen - igen ! Erik og Jørgen B. Sidste år besluttede Egon, Kaj, Thorkild og jeg at stifte en lille opsparingsklub - en julens glæde - som mange sikkert kan huske fra deres barndom. Vi indbetalte ved hvert af vores ordinære møder 200 kr. som skulle bruges til en fælles fiskerejse. Vi har nu besluttet at åbne for alle OBK `ere. Hvis man vil være med, så indbetales ved vores ordinære møde 200 kr , Thorkild er kassemester. Der optjenes ingen renter, og man kan til en hver tid få udbetalt sin opsparing. Vores uformelle torsdagsmøder fortsætter

Paul

Svar "Dagens møde på Møllen"


Billeder
Sikkerhed

Hvad er forkortelsen for Viborg Lystfiskerforening

Forum

Forummet er for alle og giver medlemmerne mulighed for aktivt at præge foreningen.

Hold en god tone og en saglig debat. 


Opret forumtråd
© 2024 Viborg Lystfiskerforening
Log ind som administrator