#1
OBK til Vorgod å
Skrevet af Søren Hedeby Sørensen d. 13. april 2018 22:28
Nu var lykken ikke med os i Gudenåen, så derfor skal vi på tirsdag d. 17. april prøve at se, om laksene er gået op i Vorgod å. Vi mødes ved Sønder Mølles P-plads kl. 8, hvor vi kan fordele os i et passende antal køretøjer og køre ned til Vorgod å. Mødested ved Vorgod å er P-pladsen ved Gåsdalvej - man kommer fra Troldhede, kører ud ad Gåsdalvej, over Gåsdal bro (Vorgod å) og så ligger P-pladsen til venstre. Se evt. kortet Fiskevande - Vorgod å.
Når man så er ankommet, kan man jo aftale, hvornår man holder middagspause m.m.
Inden man fisker i Vorgod å, skal man online købe et laksekontingent her http://skjernaasam.dk/ Det skal medbringes på ved åen, koster 100 kr. og gælder for et år. På samme side kan man finde reglerne for fiskeri i åen og se, hvor mange laks der er fanget.
Kurt er dernede allerede fra mandag, og vil lade høre om der er opgang. Hvis vi hører noget mandag aften, vil vi skrive om det her i forum, så man selv kan tage bestik af chancen for laks.
Naturen er skøn på vores stykke af Vorgod å, og de fleste steder kan man komme omkring i støvler eller skridtstøvler. Lav en termokande kaffe, en god madpakke og hvad I nu kan finde på. Man må nok regne med, at turen tager det meste af en dag. Turen derned tager godt en time.
HUSK laksekontingent !!!!!!
Vi ses ved åen.
John og Søren
#2
Søren Hedeby Sørensen
16. april 2018 22:26
Mandag aften kl. 22.25 siger fangstrapporten 42 laks og 1 havørred fanget på førstedagen. Heraf er en af laksene fanget i Vorgod å. Knæk og bræk i morgen.
Søren
Svar "OBK til Vorgod å"
Forum
Forummet er for alle og giver medlemmerne mulighed for aktivt at præge foreningen.
Hold en god tone og en saglig debat.
Opret forumtråd