|
Billeder
20. juni 2009
Hej Vibfisk!
Vi er et par udenbys medlemmer som har haft 2 fiske ture på
Viborg søerne i maj. På den første tur stod regnen ned i stride
strømme hele dagen, men fiskeriet var i top. Det blev til 15
gedder og en sandart. Den største gedde var en udleget hun på
107 cm og 8,43 kg. Sandarten var en fin fisk på 4,28 kg og 78,5
cm. På den anden tur var vejret i top, men fiskeriet knap så
godt. Det blev til 3 gedder. Den største var 103 cm og 6,99
kg. Vandet var ekstremt klart og fiskene gav en god fight. Alle
fisk blev genudsat. M.v.h Michael Stenum Sørensen og Tom Christensen
Dronninglund

14. juni 2009
Gedder fra Hald sø.
Min tyske fiskemakker Dirk og jeg, var et par aftenture på Hald
sø i Viborg Fiskeriforenings båd.
Vi trak med småskaller fanget i Hald sø`s afløb og håbede på
en ørred eller to.
Første bid var nærmest som et bundbid, hvor linen sprang
i modhugget, men ved nærmere eftersyn var line kappet. Tredive
sekunder senere var der bid på den anden stang, og et meget
langt tovtrækkeri kunne begynde, for det var en stærk og hidsig
fisk. Men op kom den - ikke en kæmpe ørred som håbet, men en
gedde på 113 cm og 10,5 kg.
Senere fulgte en ørred på ca. en halv meter. Fin dag på søen
i højt solskin. Tre dage senere var vi af sted igen. Denne gang
var gedden 1 meter og ca. 6 kg. I maven lå en søørred på ca.
45 cm….
15. maj 2009
Her et par billeder og en lille fangstrapport fra den smukke
Hald sø, som I kan bruge som I vil, og hvis I har lyst.
Efter et par ture til Hald sø i starten af maj, som gav et par
søørreder mellem 30-40cm havde en kammerat og mig en rigtig
god tur på søen 10. maj Vi startede fiskeriet ved 10-tiden med
at dørge med wobler. efter godt en times fiskeri fik vi et godt
hug, og en smuk ørred viste sig i akrobatiske spring i den anden
ende af linen. efter en fin fight på en 6 fods spinnestang kunne
vi lande en rigtig fin, og meget fed søørred på 43cm. Da det
var vores første søørred nogensinde over mål, besluttede vi
at den skulle med hjem. Efter at have dørget frem og tilbage
yderligere en time var der igen bud efter wobleren. en fisk
på lidt under 40cm fik hurtigt friheden igen. herefter kom der
en del action, og vi fik yderligere et par fisk over og under
mål, som blev nænsomt genudsat.

Højdepunktet kom da vi fik et rigtig godt hug på det lette grej.
30meter bag båden viste en rigtig pæn fisk sig med et hidsigt
spring helt fri af vandet. herefter gik den dybt, og opførte
sig anderledes end de andre fisk vi havde fanget. efter ca 5
minutters intens fight kom fisken helt ind til bådkanten. Her
kunne vi se en utrolig smuk blank, og meget fed ørred med wobleren
i kæften. vi troede den var klar til at blive landet, men istedet
kvitterede den med et hidsigt udløb inden vi tilsidst kunne
nette den. Vi var efterhånden drevet et stykke pga. den kraftige
vind, og folk som havde fulgt fighten fra bredden måtte have
troet vi var skøre da vi tilsidst kunne juble og danse over
at have fået fisken i båden. Efter vores mening en helt fantastisk
fisk på 52cm og 1,8kg. en virkelig fin kondition, som vi ikke
er vant til at se på kystens ørreder. I maven havde den 2 aborrer
på ca 12cm, og ikke andet. en ægte rovfisk!

Vi var blevet mætte nu, og havde to fisk i køletasken, så derfor
vendte vi tilbage mod bådpladsen. Vi dørgede på vej tilbage,
og minsandten om ikke det gav et godt hug på en strækning vi
ikke havde mærket noget ellers. Fisken på 41 cm var desværre
slemt kroget og ville nok ikke have kunnet overleve, så derfor
valgte vi at tage den med. I maven havde den en chip, som sammen
med skælprøver er sendt afsted til undersøgelse. Alt i alt havde
vi en herlig dag på den meget skønnes sø. Fiskene må siges at
være en ekstra bonus, da det i sig selv er herligt at færdes
i så flotte og rene omgivelser.
K&B Troels og Theis Aalborg
3. maj 2009

Det var en god geddepremiere på Tangesøen i går.
Fra flydering blev der landet rigtig pæne gedder fanget
på fluer.
Egon Langgaard med en gedde på 6,75 kg og Leo Hestbech
og Lars Guldager
med gedder i 4 kg klassen.
Fiskene var i en formidabel kondition, så der var virkelig
kamp til stregen.
Leo Hestbech fighter...
Egon Langgaard med sin flotte gedde...
18. juli 2008

Svend Bichel med en flot sandart på 2,8 kg. fanget i Nørresø
i dag fra foreningsbåden
22. maj 2008

Lars Ørbæk i flydering på jagt efter hornfisk
ved Fur
6. maj 2008
Frank Danielsen skriver:
Ville lige sende et par billeder fra min tur på Hald i går.
Det blev til en enkelt lille smuk undermåls ørred der røg
ud igen - som alle andre ørreder fra søen - jeg nænner ikke
andet.
Så flere ringende fisk og et par enkelte ude af vandet også
- flot syn på den blikstille sø.
Jeg tænkte du måske kan bruge et par billeder til hjemmesiden.
Jonas Bjerre sender dette billede af en flot Rudskalle
 |
Nørresø
14. juli 2007
vægt: 810 gram
længde: 36 cm
|
Verner Sørensen har sendt et billede af en gedde
fanget 1. maj 2007.
 |
70 cm og 3,2 kg. |
Jørgen Skårup gør det igen..

Jørgen Skårup fra Hadsten har endnu engang
fanget flotte fisk. Denne gang i Nørresø iog
det drejer sig om intet mindre end tre flotte skælkarper
på hhv. 4,9 - 4,5 - 5,9 kg. Tillykke Jørgen!
Læs
evt mere her
Brasen i store stimer
Det fine sommervejr lokkede mig på søen en lørdag eftermiddag
i juli og selv om en spejlblank søoverflade og strålende sol
ikke lige er efter lærebogen for søfiskeri, riggede jeg alligevel
et par stænger til, man kunne jo aldrig vide om en søøred
ville få lyst til at smage et kunstagn, og roturen kunne måske
give lidt mere end blot en naturoplevelse og en solskoldet
ryg.
Lige fra starten fra bådepladsen i Dollerup var der fisk på
ekkoloddet og mange af ekkoerne var rigtig store fisk. Inden
jeg nåede ud for Enebærdalen føltes det som om jeg sejlede
i hajfyldt farvand, idet der overalt var små trekantede rygfinner
i overfladen. Det var stimer af brasen som svømmede stille
og roligt rundt. Hvis jeg kom for tæt på "kogte" overfladen
og fiskene forsvandt. Stimerne så ud til at være på 50 - 75
fisk hver og der var utallige af dem. Ved Nikolajs Spids forstyrrede
jeg en fiskehejre, som lettede for at flyve over til et mere
roligt jagtområde ved Mostgård Bæk og på turen over søen ramte
dens skygge 5 - 6 stimer af brasen, som forskrækkede slog
i overfladen og forsvandt i dybet for bare nogle minutter
senere at vise rygfinnerne igen, en fantastisk oplevelse at
høre og se dette.

Der var ikke en vind, der rørte sig, og søens vand var krystalklart,
så det var let at observere fiskene. Jeg indstillede roningen
og lå helt stille for at betragte fiskene. Stimerne af brasen
svømmede stille og roligt rundt og kom helt ind til båden
uden at tage notits af den, og billederne viser et par af
disse stimer, som bestod af brasen på 1 - 3 kg. Stimerne af
brasen optrådte i hele det store bassin fra det nedlagte dambrug
i Dollerup og til spidsen af Inderøen over for Ruinen. Det
antal brasen, jeg så denne ene dag står meget i kontrast til
de få, som blev fanget i den uge, fiskeundersøgelsen sidste
sommer varede.

Det fine vejr havde som sædvanligt lokket mange badegæster
til søen og samtidig nogle både ud fra bådepladserne, faktisk
det største antal både, jeg i mange år har set blive brugt
til deres egentlige formål. En gæstesejler i kajak skød god
fart på sin tur søen rundt og 3 både sejlede stille rundt
med sommerglade besætninger. Og sandelig om ikke jeg trods
det alt andet end perfekte fiskevejr mødte en anden båd med
fiskestængerne i aktion. Dette møde gav mig også anledning
til at høre dansktoppen, ikke i alarmerende høj lydstyrke,
men alligevel i en styrke, som udelukkede besætningens muligheder
for at lytte til naturen, høre når stimerne af brasen "kogte"
i overfladen, eller når isfuglene kom flyvende forbi med dens
karakteristiske skrig.
Roturen var en god oplevelse, men gav ingen fangst af søørred,
og de to hug, jeg havde, må nok tilskrives en tilfældig kontakt
mellem wobleren og en brasen, som ikke var hurtig nok til
at komme væk. En ekstra tur langs foden af Ravnsbjerg gav
heller ikke denne gang ny kontakt med den pænt store søørred,
som her har svømmet rundt med min wobler i et par uger.
Fotos og tekst Poul G. Jensen
Under foreningens årlige konkurrence d. 17.-18. juni
2006 fangede Søren Broch denne flotte gedde på
4,9 kg.

(foto: LG)
Lars Nielsen fra Skanderborg fangede d. 18. juni i Nørresø
denne store gedde på 10 kg og 110 cm.

Selvom det var midt under foreningens fiskekonkurrence blev
denne fisk ikke præmieret. Lars Nielsen havde ikke hørt
om konkurrencen, og var derfor desværre ikke tilmeldt
(foto: LG)
- og for at det ikke skal være løgn fangede Flemming
Jeppesen fra Kærvænget samme dag også en
fisk, der ville have været en præmie værd,
hvis han havde været tilmeldt konkurrencen. En aborre
på 500 gram fra Nørresø.

(foto: Peter Ballentin)
Man kan godt fange fisk selvom man ikke er medlem af Viborg
Fiskeriforening, og man kan ovenikøbet også komme
på hjemmesiden. Her er det Lars Holm fra Viborg med
endnu en maj-gedde. Foto:Lars G

Maj-gedde nyder aftensolen Foto: Lars G

Erik Johannesen har sendt flg. 12.dec:

Her en Aborre fra Nørresø fanget på pirk den 11.12.05. Vægt
1,2kg Længde 41cm Omkreds 31,5 cm Ud over denne gav turen
2 gedder og en aborre mere, alle fisk blev fanget på pirk.
Claus Guldbrandsen har sendt flg. 24. oktober:

Her en lille fin Aborre fra Randers havn ( udløbet af Gudenåen
) 40 cm og 1 kg, billede kvaliteten er ikke den bedste det
er taget med en camara tlf. Der bliver taget en del gode Aborre
dernede i tiden både havnen og udløbet fisker godt.

16. oktober gav en ørred lige under kiloet og en aborre
over kiloet til Lars Guldager, der benyttede sig af foreningsbåden
i Hald Sø. (Foto: Lars Ørbæk)

Aftenstemning i august.
Her er Henning Just fotograferet med sin flotte gedde fra weekendens
fiskekonkurrence
Flere billeder fra konkurrencen her
(Foto: Lars Guldager)

Henning Nielsen Just - Gedde 8,7 kg
Vi har fået flg. billeder fra Aage Ebbesen maj 2005

Foto 1: søørreder 46-52 cm - flue rødkok st. 8

Foto 2: aborre 46 cm - 5 cm rød rapala

Foto 3: søørrede 61 cm - flue rødkok st. 8

Foto 4: Dansemyg- grundføden for mange af søens fisk

Foto 5: Døde dansemyg langs søens bredder

Foto 6: Aborre 50cm taget på flue

Foto 7: Flot søørred fanget på flue
Tak for billederne, der stammer fra Hald Sø.
Sandart fra Nørresø
Steffen Toft Jensen har landet denne sandart på 2,8
kg.
Steffen skriver i øvrigt:
"Det var årets første sandarttur, for lige at prøve om
sandarterne var begyndt at komme ind på lavt vand om natten.
Der blev også landet en rogntyk hunfisk på 3,2kg som blev genudsat.
Fiskene huggede kl. 22 på wobler.
I øvrigt fangede en karpefisker en 11,9 kg stor karpe, som forsigtigt
blev genudsat."

Tak for billedet Steffen! Dejligt at se, der også er fisk
i Viborg-søerne.
Jørgen Skårup igen :)
I påsken fangede JS på wobler en sandart på
6,1 kg og 85 cm i det østjydske.
Fisken blev straks genudsat.

Den flotte fisk er personlig rekord for Jørgen.
Da vi ikke får så mange billeder fra vore medlemmer,
må vi jo ty til de udenbys fiskeres billeder.

Æblet falder ikke langt fra stammen
Her er Jørgen Skårups søn Mikkel fotograferet
med sin første gedde fanget 20. feb.
- og hvilken gedde!! 9,5 kg og 102 cm fanget i Gudenåen.
Madammen blev genudsat efter endt fotografering.
Vi fanger også fisk i Viborg

Aborre – Henning Just – 42 cm og 1 kg. - november 2004

Søørred – Lise Abrahamsen - genudsat – november 2004

Gedde – Lise Abrahamsen med gedde på 106 cm og 9,5 kg. – 11.dec.2004
Tag jeres børn med til Randers her i vinter. Der er en
god chance for at fange aborrer i havnen eller i Gudenåen.
Her er billeder af Mikkel og Jens med deres fangster:

Mikkel

Jens

Jørgen Skårup fra Hadsten har i Gudenåen
fanget denne flotte Gedde i november - Jørgen skriver:
Min gedde blev taget på en levende skalle. Rigget består af
et flåd med en skalle for enden af et stålforfang. Det hele
er peppet op med en lille rotor som spinner lige foran næsen
på skallen. Det er en "flash blade", som sender glimt og vibrationer
langt omkring og hidser alle krokodillerne op til dans.
Vi var startet kl 7.30 og havde misset et par hug. Kl 11.30
var det min tur og jeg gav et modhug, der næsten kunne rive
gebisset ud af uhyret, da jeg ville være sikker på at krogholdet
var sikkert. Gedderne er ved at komme i fin form og en strømgedde
er altid en oplevelse. Efter 10 min kunne vi lande en ny PR
på 5.8 kg. med gældegrebet. Efter fotografering fik den friheden
tilbage.
Her er lidt historie til billedet af den flotte brasen:
Det blæste meget den dag, så vi besluttede os for at ro i ly
bag den gamle ruin. Her kunne vi få en kop kaffe og lige se
hvordan vandet var omkring tuerne. Imens kunne vi jo passende
se om ikke en orm kunne lokke et par skaller eller aborre til
hug. Efter få minutter forsvandt min flåd. Jeg gav et lille
fint modhug, da det jo var skalle eller aborre jeg regnede med
at skulle fange. Men jeg tog fejl, der blev trukket tilbage
i den anden ende, ca. 10 meter langs sivene, derefter ud over
det dybe vand og så ellers ned, ned og ned. Det var meget store
aborre jeg tænkte på i det øjeblik, men lige så eksplosivt som
det var begyndt, lige så hurtigt blev der stille, og jeg kunne
"pumpe" denne fine brasen ( 4-5 kg) op til båden.
Billede 2: Solen er på vej op over Hald Sø.
(Foto,fangst og tekst: Stephan Bogh )

Dr. Aborre (alias Jørgen Skårup) har fanget denne
flotte aborre mens vi andre så EM-finalen.
Det er jo ham med aborresiden
Aborren vejer 1100 gr. Foto: Jørgen Skårup.
Niels Roesgaard fra Skals har netop fanget den næststørste
registrerede havørred i Simested Å på hele
11,8 kg Tillykke herfra
En stor aborre på 46 cm
Foto og fangst - for en gangs skyld - Aage Ebbesen
Aage Ebbesen har gjort det igen:
En søørred på 58 cm
Foto Aage Ebbesen
Fangst og foto Aage Ebbesen
Fangst og foto Aage Ebbesen
Gedde på 101 cm - genudsat
Fangst og foto Aage Ebbesen
Ørred på 68 cm
Dette billede er ligeledes fanget af Aage Ebbesen
22. april 2004 - Sandart 4 kg, 76 cm. - Gudenåen
Jørgen Skårup, Hadsten
Fisken blev genudsat efter fotograferingen.
Foto: Jørgen Skårup
18. april 2004 - Sandart 2,2 kg. - Nørresø
Lars Ørbæk, Viborg
Foto: Lars Guldager
14. nov. 2003 - Sandart 4,7 kg, 76 cm - Nørresø
Lise Greve Abrahamsen, Rindsholm |